Genial klassicisme-arkitekt, som har givet Vicenza tilnavnet Palladiobyen. Til trods for at Knud Larsen kalder ham en ”billig Architekt” og ”en gjerrig Hund” står den geniale arkitekts monumentale bygninger stadig over alt i landskabet omkring Vicenza og i byens centrum. Omegnen præges især af hans mange villaer (herresæder), der markerer ejerens magt over naturen, hans rigdom og egen personlighed. Den villa, der i dag anses for at være mest imposant og seværdig er Villa Almerico Capra – i daglig tale blot ”La Rotonda”.
Italiensk fysiker og meteorolog. Mest kendt for sit arbejde med observationer og studier af vulkanen Vesuv og i en årrække direktør for det meteorologiske observatorium på bjerget.
Svensk maler, bl.a. kendt for malerier, skulpturer og vægmalerier i adskillige offentlige bygninger i Sverige.
Norsk forfatter. Opvokset I Bergen, men fra 1876 opholdt han sig for det meste i udlandet, bl.a. i Italien. Har bl.a. udgivet en lang række bøger, hvori han fortæller om sit samvær med tidens litterære og kunstneriske berømtheder såsom Camilla Collett (s.d.) og Henrik Ibsen (s.d.). En række af Paulsens digte er blevet populære sange til Griegs musik.
Datter af Murermester Peder Petersen (s.d.).
Murermester i Slagelse født i Odense omkring 1818, altså nogenlunde jævnaldrende med murermester Erik Larsen. De to har uden tvivl kendt hinanden fra ungdommen og måske gået på Teknisk Skole I Odense sammen. Gift med Karen Maria født Mogensen omk. 1827. Børn: Sophus Pedersen (s.d.) og Emilie Pedersen (s.d.).
Murer fra Slagelse, der rejste i Tyskland. Søn af murermester Peder Pedersen (s.d.).
Død ved et ulykkestilfælde i Kulmbach, Bayern august 1881.
Dansk Arkitekt, Cd. Polyt & Philos Boede Stormgade 17, 2.sal.
Kusine til Ludvig Clausen (s.d.)
Forlovet med sin fætter, teologisk kandidat Olsen, broder til Hagbart Olsen.
Veninde med Dagmar Sofie Becker
Købmand i Smedegade 6-8, Slagelse. Nabo til Frederik Ferdinand Ibsen (s.d.).
Også ejer Smedegade 25-27.
Dansk Arkitekt og kongelig bygningsinspektør over Fyn og Sønderjylland. Lille Guldmedajle 1881. Hans søn, Knud Lehn Petersen, blev også arkitekt og overtog desuden faderens embede. Jens Vilhelm Petersen var søn af tømrermester, brandmajor Rasmus Petersen og Bolette
Arkitekt. Havde 1872-1874 sammen med arkitekt Vilhelm Dahlerup forestået bygningen af Det Kongelige Teater (nuværende bygning) på Kongens Nytorv. Stod endvidere for opførelsen af Hotel d’Angleterre (1873-75, sammen med Georg E.W. Møller) og Hotel Prindsen i Roskilde (1876).
Var Knud Larsens principal inden Italien-rejsen og igen efter rejsen, hvor Knud var tegner ved Ove Petersens opgave med Dagmarteatret.
Norsk maler og tegner. Beskæftigede sig især med historiske og religiøse motiver.
Udlandsrejser til bl.a. Rom, Sora og Capri 1879-83, Skagen sommeren 1883.
Peterssen gav et maleri til et lotteri i den Skandinhaviske Forening i Rom. De beskrives af Anna Lautrup således: Malerierne, som gevinster for lodderne var udstillede, de var rigtig kønne, ”En Italiener der kommer hjem fra jagt” af Eilif Peterssen[1],
Billedhugger, Uddannet Ciselør og Gravør. Pingel konkurrerede tre Gange (1876—1878) til den mindre Guldmedaille, hver Gang med en Billedstøtte i Gibs efter den givne opgave, men vandt ikke Medaillen. Han udstillede ved Forårsudstillingerne 1872—1878 i alt fire Buster, hvoraf den sidst udstillede, Kapelmusikus A. Svendsen, gjorde sig bemærket ved en for den tid usædvanlig flot udførelse, Han havde samtidig haft ret rigeligt Erhverv som Ciselør for Guldsmed Hertz og Juveler Michelsen, men bestemte sig dog for at tage til Newcastle, hvor han blev Lærer ved en Kunstskole og ernærede sig for øvrigt ved Ciselørarbejdc. Han udførte også nogle Buster. 'Senere tog han til London og modelerede der en Statue »Ydun«. I 1889 rejste han til Paris til Verdensudstillingen, men blev under opholdet der sindssyg og kom på et Sindssygehospital i Caen, hvor sygdommen tog således overhånd, at den medførte Døden den 12. April 1891.
Skuespiller og sceneinstruktør. Først på Folketeatret, men fra 1881 næsten udelukkende på Casino.
Boede i øvrigt i 1881 på Nørre Voldgade 29, 3. sal – etagen under Carl Larsen.
Gift med Otto Lindfors (s.d.)
Kgl. skuespiller, sceneinstruktør. Halvbroder til skuespilleren Olaf Poulsen (s.d.).
Kgl. skuespiller, regnes for sin generations største. Lærer ved Det kgl. Teaters elevskole. Hans undervisning har sat sig tydelige spor, bl.a. i skuespilleren Poul Reumerts (1883-1968) kunst.
Halvbroder til skuespilleren Emil Poulsen (s.d.).
Formentlig Carl Larsens overordnede ved Kjøbenhavns Vandværk.
Italiensk maler og arkitekt og en af renæssancens mest fremtrædende og betydningsfulde kunstnere. Anna Lautrup beundrer Rafaels stanzer og logier, som stadig kan ses i Vertikan museet i Rom.
Købmand boende Slotsgade 13-15, Slagelse. Født omk. 1811. Enkemand. Død september 1881.
Billedhugger. Afgang fra Kunstakademiet 1878. Efter at have modtaget Akademiets store rejsestipendium for 2 år plus kr. 800 rejste han i 1880 på studierejse til Rom. I Rom har han bl.a. udført en gruppe i marmor kaldt ”Det første Skridt” visende en mor med sit barn. Den var ikke ganske færdig da han 03.08.1883 døde af ”den italienske feber” (malaria). Gruppen blev gjort færdig af Hasselriis og udstillet 1884. Rasmussen er gravsat på Den ikke-katolske Kirkegård i Rom.
Professor, musiker, komponist. Levede i mange år i Rom, hvor han var meget værdsat for sit behagelige væsen. Fra 1876 til sin død var han formand for Den Skandinaviske Forening, og kom som sådan i personlig kontakt med de fleste skandinaver i byen og var en stor støtte for den skandinaviske koloni. I 1885 blev han valgt som æresmedlem af foreningen. Gravsat på den ikke-katolske kirkegård i Rom. M. Galschiøt: ”Skandinaver i Rom .........” har en fyldig personbeskrivelse af Ravnkilde.
Barber i Rosengade, Slagelse (i ejendommen ”Rosen”, Rosengade 5).
Barberen boede selv i bygningen med sin hustru Juliane samt en stor familie.
Ejendommen rummer nu bl.a. Rosen Bodega.
Murer i Slagelse som døde af koldbrand i den ene tå i september 1881
Reisz, Carl Marinus (1829-1902)
Professor og overmedicus ved Frederiks Hospital (Bredgade 66-70) i København. Specialist i strubens sygdomme. Overretsassesor Lautrup gik til jævnlige behandlinger hos ham efter rejsen
De er begge født i Viborg og samme årgang, så de må have været nære bekendte.
Dansk pensionatsvært i Via della Scala, Firenze.
Omtales også i Anna Lautrups dagbog (16.04.1881)
Værtinde i pensionat beliggende i Via Purificazione, Rom, hvor mange skandinaviske kunstnere har boet. M. Galschiøt beskriver hende i sin bog ”Skandinaver i Rom ...” således:
”........ Signora Maria Rosada ...... som man altid tyde til, når man var i forlegenhed, og som altid klarede det for en på den mest uegennyttige måde. Hun var et brillant Menneske, samme Signora Maria, en statelig kvinde midt i 30erne, en typisk Romerinde med en vis fornem ro over skikkelse og fremtræden. Hun syntes, hun havde Ansvaret for dem, der boede hos hende og ligesom havde givet sig i hendes varetægt. Hun stoppede og lappede deres Tøj, lavede Mad til dem, hvis de ville spise hjemme, lånte dem penge, når det kneb og passede dem med moderlig omhu, når de var syge. Da Vilh. Rosenstand fik kopper og Carl Neumann havde tyfus, beholdt hun dem hjemme og plejede dem selv, og for Hasselriis var hun et forsyn i de mange år, han boede hos hende. I hendes lille hus i den snævre og uanselige gade, der fører fra Piazza Barberini op mod Sant Isidoro (Red: Via della Purificazione) var der mange boliger, så hun hade næsten altid plads til den unge skandinaviske kunstner, når han første gang kom til Rom, og selv om han senere flyttede, fordi værelset var ham for trangt, blev han dog ved at holde til der, så til tider kunne der være et helt lille selskab af skandinaver samlet hos hende. ............. ”.
Skuespiller, forfatter. Virkede i sine senere år som elevinstruktør.
Søn af kgl. skuespiller Christen Niemand Rosenkilde (1786-1861) født i huset Slotsgade 78 i Slagelse (senere nedbrændt),
Norsk maler født i Bergen. Dyrkede mest den historiske genre og portrættet. Levede fra 1879 og resten af sit liv i Rom, hvor han døde ugift.
Ross gjorde sig gældende som selskabeligt og kulturelt centrum i Rom. Han var det faste holdepunkt for de fleste skandinaver, som gæstede byen. I en årrække var han også formand i Den Skandinaviske Forening.
Hver mandag mødtes i hans atelier i Capo le Case mennesker af alle mulige nationer og beskæftigelser, fyrstelige personer, forfattere, kunstnere, videnskabsmænd, diplomater og politikere. Selv var han den fuldendte selskabsmand som - blev det sagt - talte engelsk, tysk, fransk og italiensk lige så selvsikkert som bergensk. Han kendte Rom ud og ind og var den selvskrevne cicerone i byen, levende optaget som han var af dens historie og traditioner. Han var en god fortæller, meget musikalsk og en habil pianist, ligesom han også gjorde sig gældende som forfatter, bl.a. med nogle meget livlige og velskrevne barndomserindringer fra Bergen.
Botaniker. Udgav i 1860 ”Vejledning i den Danske Flora” og dette værk er - omend efter flere moderniseringer - stadig Danmarks mest benyttede ekskursions- og undervisningsflora.
Ruben. Peter Paul (1577-1640), Flamsk maler, tegner, grafiker og diplomat, der hovedsageligt virkede i Antwerpen. Rubens var en af de førende malere i barokken i europæisk malerkunst i 1600-tallet, og han er kendt for sine store malerier præget af bevægelse, farve og sensualitet. Han blev adlet for sine fredsskabende fortjenester som diplomat. Anna Lautrup var meget betaget af hans maleri ”Höllensturz” som stadig ses i sal 4 i det gamle Pinakothek i München, Tyskland.
Fotograf med atelier Østergade 52 i København (hvor Illums hus er nu er beliggende), uddannet hos Jacob Wothly i Aachen, Tyskland 1856.
Arkitekt kaldes Veronas arkitekt. Arbejdede først i Rom, men efter 1527 primært i Verona. Typisk for hans stil er Palazzo Bevilacqua, Verona. Andre eksempler på hans raffinerede stil er kirken Madonna di Campagna nær Verona, Petrucci Kapellet i San Domenico kirken i Orvieto, Palazzo Grimani i Venedig og Canosa og Pompei paladserne i Verona. Knud Larsen kan godt lide. Den omtalte statue af Sanmicheli står stadig på Piazza Pradaval i Verona.
Logerende i pensionatet Admiralgade 24, 2. sal, hvor også Carl Larsen boede indtil 31. januar 1881. Født i Kongens Lyngby sogn 1847 og i folketællingen 1880 betegnet som ”Kjøbmand”.
I vejviseren 1881 blev han betegnet som ”Kontorist”. Blev gift med pensionatets værtinde, enkefru Emma Vilhemine Faber (Født Søller) (s.d.) i februar 1881.
Teolog. Ældste søn af den kendte skolebestyrer Hans Schneekloth i København.
Tidens svøbe, tuberkulosen tvang ham som 22-årig til at nedsætte sig i Italiens mildere klima.
Hans tilstand blev imidlertid stadig ringere og han døde i Rom i februar 1871. Gravsat på den ikke-katolske kirkegård i Rom. Ved bisættelsen talte en pastor Knudsen fra Slesvig.
I mindeordene står bl.a et elskværdigt, hjertegodt menneske, som kun havde to, for resten let tilgivelige fejl, nemlig troen på, at han var en stor filosof, og en endnu større digter".
Teglværksejer m.v., Slagelse.
Formentlig den person, der har præget byen mest. Begyndte med købmandshandel på hjørnet af Nytorv og Nygade. Beskæftigede sig senere særligt med kornhandel og byggede i den forbindelse magasiner forskellige steder på Sjælland, bl.a. ved Mullerup Havn.
Anlagde Antvorskov Teglværk, som senere blev udvidet af hans søn oberstløjtnant Theodor Schou (s.d.)
Overtog Antvorskov Teglværk fra faderen Hans Henrik Schou (s.d.) og udvidede teglværket.
Det var formentlig i forbindelse med denne udvidelse, at der skulle mures dampkedel ind.
Formentlig købmand Christian Schultz, ejer af ejendommen Løvegade 18, Slagelse.
Muligvis er han også identisk med købmand Christian Fredrick Wilhelm Schultz (født omk. 1843), der ved folketællingen i 1880 med sin familie boede i ejendommen Gl. Torv (matr. nr. 119a i dag Klingeberg 10, ejet af Carl Gotfred Kierulff) (s.d.).
Billedhugger, professor. Elev hos billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816-1883). Ophold i Rom 1878-1881. En af de første repræsentanter for naturalismens gennembrud i 1880ernes danske billedhuggerkunst.
En af "Contubernalerne" gengivet på tegning af P.S. Krøyer lavet i Rom i 1880, og er af hans værelseskammerater. Knud Larsen er øverst til højre. Derudover er der Schultz og Blichfeldt udover Krøyer selv.
Bagermester i Rosengade, Slagelse (hjørneejendommen Rosengade 9B/Stenstuegade 1.
Hustru Karen Elise Schäfer født Madsen ca. 1838.
Ved folketællingen 1880 boede i alt 27 personer i huset: familie, tjenestefolk, lærlinge etc.-
Ejendommen er senere nedrevet og erstattet af moderne byggeri, der nu huser kontorer under Vestsjællands Amt.
Uldhandler i Slagelse. Muligvis identisk med købmand Christian Møller Petersen Sepstrup født omk. 1845, i 1880 boende Bredegade 12-14, og senere i Løvegade. Hans fugleskydningsplatte for 1884 kan ses i Slagelse Museum og er afbildet i bogen ”Mennesker og miljøer i det gamle Slagelse” (Richard G. Nielsen 1976).
Født i Nyker på Bornholm. Som teologistuderende logerede han i pensionatet Admiralgade 24, hvor også Carl Larsen boede indtil 31. januar 1881. Gift 1882 i Kolding med Thora Frederikke Warburg. Skoledirektør i Odense fra 1907.
Datter af sognepræst i Skælskør Troels Frederik Plum Smith (s.d.). Lærerinde hos kammerjunker Castenschiold (s.d.).
Forlovet 1881 og gift 1882 i København med redaktør Carl Frederik Benjamin Branner, Slagelse (s.d.).
Billedhugger. Ophold i Italien 1878-80. Har bl.a. modelleret seks statuer til Erimitageslottet og fire til Frederikskirken (Marmorkirken) i København.
Hustru: Birgitte Sara Christiane født Heramb (1847-1921). Hun havde en endnu uudforsket forbindelse til familien Lautrup (sporvejsdirektør/inspektør Frederiks Hospital).
Sognepræst i Skælskør 1870-80, gift med Francisca Elisabeth født Koch (1825-1895)
Præst til Hejninge Kirke 1877-1884, Sognepræst ved Skt. Mikkels 1884-99, Provst 1887.
Gift 1872 i Vor Frue Kirke, København, med Charlotte Frederikke født Møller (1843-1886).
Bolig Nyport, matr. nr. 364.
Købmand og brændevinsbrænder og ejer af ejendom i Smedegade. Bygningen står endnu men stueetagen er ændret og adressen er nu Fisketorvet 4. Stampe var én af initiativtagerne til at Slagelse fik sin Lystskov i 1841 (se kommentar til Erik Larsens brev 04.10.1881).
Datter af biskop over Viborg stift Hans Jørgen Swane (1821-1903) og hustru Magdalena Sørenna født Bruun (1827-1909).
Anna Lautrups nære veninde.
Født 1866 i Hjermind ved Viborg, konfirmeret i Viborg domkirke 02.10.1881 (søndag efter Mikkelsdag). Konfirmationen nævnt i Erik Larsens brev 04.10.1881. Gift 1890 ligeledes i Viborg domkirke med Knud Larsens broder Erik Larsen med hvem hun fik to sønner, Erik og Henrik.
Magdalene døde i København i januar 1896 af skarlagensfeber efter mindre end seks års ægteskab med Erik.
Værtinde i Carl Larsens pensionat Admiralgade 24 i København fra 1. januar. Carl og andre pensionærer flyttede derfra 1. februar 1881 da hun ”ikke var til at bo hos”. Fru Saaby var langt ude i familie med Vilhelm Rosenstjerne Krag (s.d.)
Finsk billedhugger. Uddannet i den danske billedhugger Vilhelm Bissens atelier i København. Opholdt sig i Rom fra 1873 til sin død. Gravsat på den ikke-katolske kirkegård i Rom. Udførlig karakteristik i Galschiøtt: ”Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden”.
Arkitekt. Tog ophold i Paris 1879. Bosat i Menton med egen tegnestue fra 1883 til død.
Blandt hans værker kan nævnes: Sal i Casinoet i Monte Carlo (1880), Hotel Métropole, Monte Carlo (1888), Russiske kirke i Menton (1900).
Terslings arbejdsgiver i 1881, begyndte først på arkitekturen i 1880 og var egentlig officer. Ifølge Knud Larsen havde han ikke begreb om arkitektur.
Genremaler. Afgang fra Kunstakademiet 1871. I 1888 udstillingsmedalje for ”Middag i en Præstegaard efter en Bispevielse”, vel nok hans mest kendte billede. Er også meget kendt for sine illustrationer.
Var bedste venner med Kristian Zahrtmann. Knud Larsen og Clemmesen havde en festlig aften med de to i Hildesheim på Hotel Wiener Hof på vej til Rom.
Tømrermester i Slagelse, ikke identificeret. Anna Lautrup skriver i et notat, at Arkitekt Frederik Christian Thomsen flyttede til Nyport.
Arkitekt og tømrermester boende Slotsgade 38 i Slagelse. Født i Korsør, og gift med Marie Anna Thomsen (født Siller) Knud Larsens faders store konkurrent.
Kammerråd og forvalter ved Kunstakademiet i København.
Paolo Caliari Varonese (1528-1588)
Italiensk maler som primært har sat sit præg på Venedi.
Vischer, Peter (Omk. 1455-1529)
Tysk billedhugger. Hovedværk Sebaldus-graven i St. Sebaldus Kirche, Nünrnberg, udført af ham i forening med hans sønner.
Voss, Richard (1851-1918)
Tysk forfatter, produktiv prosaist og dramatiker. Boede i flere perioder i Frascati ved Rom. Romanen ”Zwei Menschen” (1911) hører til hans mest læste værker.
Skolegang i Slagelse og på Herlufsholm. Teologisk kandidat 1876. Besøgte Rom omkring 1879/80, hvor han logerede hos Donna Maria Rosado (s.d.). Lærer ved Slagelse Realskole 1880/81.
Fader: Matthias Wad (1816-1897), sognepræst i Korsør.
Forfatter, oversætter, teaterdirektør, redaktør.
Redaktør af Dagens Nyheder 1868-1871, direktør for Folketeatret 1876-84, direktør for Tivoli fra 1886 til død. Én af datidens Københavns velkendte flanører (elegante dagdrivere).
Tysk komponist.
Købmand i Slagelse. Formand for Skytteforeningen 1866-70. Første formand for Handelsforeningen efter dens stiftelse 15.10.1880.
Hotel Postgården på Gl. Torv 1 (matr. nr. 120a) blev i 1875 ombygget efter frasalg af en parcel (matr. nr. 119b) til købmand Werner. Her boede Werner og hans familie ved folketællingen 01.02.1880 og det er formodentlig et hus opført på denne parcel, der refereres til i Erik Larsens brev 08.10.1880.
Svensk.
Datter af fru majorska Wetterberg (s.d.)
Wetterberg, Fru majorska
Svensk. Rejser med datter (s.d.) og niece frk. Aschan (s.d.).
Student Roskilde 1823. Karriere inden for forstvæsenet. I henved 25 år chef for Rentekammerets Forst- og Jagtkontor. 1866-85 overførster for jyske statsskove. Kammerherre 1867.
Gift 1841 med Ida Sophie Elisabeth Frederikke Johannsen, født 1821, datter af amtmand Johannsen i Haderslev, søster til Christian Gottfried Wilhelm Johannsen (s.d.).
Ægteparret von Wimpffen havde to døtre, Fanny Charlotte født 1843 og Amalie Caroline født 1847.
Praktiserende læge og skolelæge i Slagelse fra 1881.
Erik og Knud Larsens medpensionær i pensionatet Vesterbrogade 23, København.
Erik skriver i sine erindringer:
”Endnu en af pensionærerne skal jeg nævne, Johannes Wittrup, som jeg holdt meget af. Han var et godt og kærligt menneske. Var begavet, men ganske neurasthenisk og kunne ikke tage sig sammen til noget vedholdende studium. Han studerede efterhånden teologi, jura, statsvidenskab, optrådte som skuespiller på Dagmartheatret, studerede fransk, så atter teologi – blev gift med en dengang meget feteret skønhed Hildegerd Aggersborg, hun havde været stærkt beundret af Karl Gjellerup - og endte med at leve sit Liv uden nogen som helst beskæftigelse nede i Taormina på Sicilien. De har adopteret en lille Italienerdreng, der var bleven forældreløs ved Messinajordskælvet 1908”.
Kantor, kordegn, klokker og graver ved Skt. Mikkels kirke, Slagelse. Boede med hustru (s.d.), fire børn og en tjenestepige i et lille hus (matr.nr. 5) på Bjergbygade tilhørende Knud Larsens fader Erik Larsen ved siden af hans i 1853 opførte ejendom på matr. Nr. 6.
Datter af kantor og klokker Frederik August Worsøe, Slagelse (s.d.), havde 7 søskende.
Gift med kantor, klokker etc. Frederik August Worsøe, Slagelse (s.d.)
Maler og forfatter. Afgang fra Kunstakademiet 1868. Foretog i 1870erne og 80erne tre studierejser til Italien. Særlig berømt for sine billeder af Leonora Christines liv. Levede mange år i Italien og blev æresborger i Civita d’Antino, en lille bjergby i Abruzzerne 150 km øst for Rom. Byen ligger i 900 meters højde med en enestående panoramaudsigt mod de omkransende bjerge.
Efter at Zahrtmann i 1883 havde opdaget Civita d’Antonio blev byen i en årrække et Mekka for nogle af Danmarks største folkelivs-og landskabskunstnere, bl.a. Peter Severin Krøyer (s.d.).
Knud Larsen og Emil Clemmesen møder Zahrtmann hans bror og Carl Thomsen i Hildesheim og har en fornøjelig aften.
Amerikansk operasangerinde med succesrige optrædener i Europa, således debut i Torino 1879 og derefter optræden på Her Majesty’s Theatre i London og i perioden 1880-1885 på Opera-Comique i Paris.
Amerikansk debut fik hun først i 1891.
Dansk officer og kammerherre.
Cand.jur. 1856.
Borgmester/byfoged i Slagelse 1872-88. Havde bolig i den offentlige bygning, Bredgade 3, hjørnet af Bjergbygade.