Garvermester i Slagelse boende Skovsøgade 23 (hjørnet af Skolegade).
Gift 1851 med Helene Gustava Norin (1815-1897) hans død omtales i det første brev fra forældrene i Slagelse, som gamle Hachenberger, han var dog kun 57 år da han døde.
Søn: Herman Hachenberger (s.d.).
Gift 1851 med garvermester i Slagelse Christian Traugott Hachenberger (s.d.)
Garvermester i Slagelse med garveri beliggende på hjørnet af Skovsøgade og Skolegade.
Søn af Christian Traugott Hachenberger (s.d.)
I en periode medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse.
Knud Larsens nærmeste ven fra skoledagene i Slagelse Realskole.
Venskabet varede resten af livet og de to besøgte stadig hinanden i alderdommen så længe deres kræfter slog til.
Romersk kejser fra 117.
gift 30.10.1857 i København med Carl Eduard Meldahl (s.d)
Datter af regimentskirurg, senere overlæge Christian Henrich Carl Hahn (1802-1868) og Ida Louise Pauline Collstrop (1810-1900) (datter af grosserer, major Andreas Collstrop og Louise Margrethe Schack). Annine Hahns forældre blev gift i 1831.
Carl Eduard Meldahl (s.d.) og Annine kom sammen med Overretsassesssor Lautrup (s.d.) og familie i Viborg. Annine har også haft familie (muligvis forældrene) i Slagelse omkring 1881.
Annine fik datteren Ellen Meldahl
Docent fra Lund, Svensk tegner, xylograf, litograf og forfatter. Studerende ved Kunstakademiet i København 1846-1851. Fra slutningen af 1860erne til 1887 tegner og illustrationsredaktør ved Svenska Familj-Journalen. I stor udstrækning tegnede han selv, f.eks. landskaber, realistiske figurer (ofte humoristiske), arkitekturbilleder og marinemotiver.
Svensk billedhugger. Ikke særlig produktiv. Levede adskillige år i Rom, hvor han var ven med Julius Kronberg, Alfred Nyström (s.d.) og George Pauli (s.d.) som ofte måtte bistå ham med midler til opholdet.
Uinditificeret ungkarl. Iflg. Anna Lautrups senere noter gjorde han under hendes Rom-ophold kur til Anna Høegh- Guldberg (s.d.). Anna Lautrups dagbog siger endvidere, at hun selv langt ude er i familie med Kaptajn Hansen og at de har en del fælles bekendte.
Datter af koffardikaptajn Knud Hansen (1816-71) i Nyborg og hustru Anne Kirstine Caroline (1824-1912). Senere gift med professor, historiker og forstander ved Statens Lærerhøjskole, venstremanden Hans Thorvald Olrik (1842-1924).
Datter af koffardikaptajn Knud Hansen (1816-1871) i Nyborg og hustru Anne Kirstine Caroline (1824-1912). Senere gift med sygehuslæge i Middelfart Maximilian Seligmann (1842-1929).
Apoteker, Etatsråd. Den nye ejer af Bøstrup 1881. Grundlægger af Chr. Hansens Laboratorium i København i 1874 og i Little Falls, U.S.A., i 1878.
Chr. Hansen havde i 1874 fundet frem til en holdbar og ensartet osteløbe. Denne opfindelse gjorde ham berømt og velhavende, og det er formentlig midlerne herfra, der muliggjorde erhvervelse og stærke forbedringer af Bøstrup i 1881udført af Erik Larsen.
Bygmester, snedkermester, byggespekulant. Skaber af forlystelsesetablissementet ”National” over for Tivolis hovedindgang. Blev kaldt ”Hellig-Hansen”, måske fordi han altid gik i sort tøj og i det hele taget virkede lidt præste-agtig. Hellig-Hansen, der var én af tidens store iværksættere, ønskede også at opføre et stort teater i området og købte i 1881 en stor grund på hjørnet af Jernbanegade og Halmtorvet (nu Rådhuspladsen) og engagerede arkitekt Ove Petersen (s.d.) til at stå for opførelsen. Resultatet var Dagmarteatret, der med tilknyttede faciliteter stod færdigt i 1883. Se også generel note til moders brev til Knud den 29. november 1881.
Stud. theol.- Født i Vejen. Erik og Knud Larsens medpensionær i pensionatet Vesterbrogade 23, men flyttede til Ehlers Kollegium 01.11.1880. Han blev senere præst i Nordby.
Arkitekturmaler og Illustrator.
Har fremstillet talrige interiører og bybilleder, især fra Italien, fortrinsvis af historisk/topografisk værdi og ca. 1000 illustrationer til Trap: Danmark, 3. udg. 1896.
Han foretog allerede fra 1867 omfattende (studie)rejser til Grækenland – som han bl.a. besøgte som Akademiets stipendiat – Italien, Spanien, Frankrig – hvor han i 1881 var elev på Bonnat's skole i Paris – England og Tyskland, hvor han især opholdt sig i Rothenburg ob der Tauber.
På alle disse rejser udviklede Hansen sig stadig og blev en meget dygtig arkitekturmaler.
Datter af koffardikaptajn Knud Hansen i Nyborg (1816-71) og hustru Anne Kirstine Caroline (1824-1912). Ugift.
Norsk maler. Produktiv og skattet tolker af Norges natur.
Havde flere udlandslandsophold, bl.a. hos Hans Gude (Karlsruhe, 1876), i München (1877–80), i Italien (1880–81), samt København (1887–92) hvor han studerede kobberstik.
Musiklærerinde boende på 2. sal Vesterbrogade 23 (Knud og Erik Larsens pensionat var beliggende på 3. sal).
Læge i Slagelse fra 1853 indtil pludselig død 28.01.1881.
Digter og underviser ved Sorø Akademi. Bosatte sig med sin familie i Rom i november 1871, men døde af sygdom allerede i marts 1872 og blev gravsat på den ikke-katolske kirkegård i Rom
Professor og filosof. Ophold i Italien 1880-81 som et led i en rekreationsrejse efter et apoplektisk anfald. Midler til rejsen var skaffet af en kreds af venner. På hjemrejen i foråret 1881 fik Heegaard et nyt anfald, hvorefter hans hustru og datter straks rejste ned til ham. Ved deres pleje kom han ret hurtigt til kræfter, men datteren blev angrebet af tyfus og døde i Firenze.
Kammerherre (1874), overordnet gesandt og befuldmægtiget minister ved det italienske hof fra 1880.
Havde tidligere været udstationeret til Stockholm, St. Petersborg og senest Washington, hvor han var Chargé d’Affaires og Generalkonsul fra 1872 (fra 1875 med titel af Ministerresident).
Gift 1875 med Anna Lillie Grenough, f. 1844. Hans hustru, en talentfuld amerikanerinde, udgav i to bøger nogle elskværdigt fortalte erindringer fra det diplomatiske selskabsliv:
”In the Courts of Memory 1858-75” (1912) og
“The sunny Side of Diplomatic Life 1875-1912” (1914).
Svensk forfatter. Uddannede sig i begyndelsen af 1880erne også til maler. Nobelpristager i litteratur 1916. Giftede sig i 1880 imod sin families ønske med Emilia Uggla og var derefter frem til 1887 bosat i udlandet, fortrinsvis i Italien og Schweiz.
Giftede sig i 1880 med Heidenstam, Carl Gustaf Verner von (1859-1940)
I sin ungdom særdeles engageret medlem af Studenterforeningen. Studerede ved Polyteknisk Læreanstalt, men slog tidligt ind på forfatter og avisanmeldervirksomhed – var således i en årrække teateranmelder ved Dags-Avisen. Også medarbejder ved Blæksprutten, men mest kendt som revyforfatter, ofte i samarbejde med Anton Melbye.
Arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør, Etatsråd i Slagelse.
Søn af regimentskirurg ved Københavns Borgervæbning J.F.V. Herholdt (1778-1834).
Har bl.a. bygget det gamle Universitetsbibliotek i Fiolstræde, Københavns 2. Hovedbanegård (1864), den gamle Nationalbankbygning på hjørnet af Havnegade og Holmens Kanal i København, Polyteknisk Læreanstalt på hjørnet af Sølvgade og Øster Farimagsgade, samt i Vestsjælland herregårdene Selchausdal og Gyldenholm. Endvidere St. Pouls Kirke i Korsør. Restaurerede Skt. Peders kirke i Slagelse 1879-80.
Maler. Hermansen var først porcelænsmalerlærling hos Bing & Grøndahl, men kom 1872 på Kunstakademiet, hvor han under professor Jørgen Roeds vejledning uddannede sig til maler og fik Akademiets afgangsbevis som sådan 1876. Udførte især blomster- landskabs- og dyrebilleder. Leverede illustrationer til Ude og Hjemme samt en del børnebøger.
Student fra Metropolitanskolen 1879 (samme år som Erik Larsen blev student fra Sorø). Tilsyneladende manuduceret af Erik Larsen omend han i dennes erindringer (s. 37) omtales som studiefælle (anatomi). Det forekommer dog lidt besynderligt at Erik Larsen i brev 26.09.1881 omtaler Hertel som om han er en bekendt af Knud Larsen, medens han i brev til Knud otte dage senere, den 04.10.1881 er i teatret med ”en student Hertel”. Teaterledsageren kunne være en jura-studerende Hertel, der eksisterede på samme tid.
Vilhelm Hertel fik medicinsk eksamen 1886 (samme år som Erik Larsen) og blev senere overlæge i Fakse og titulær professor. Han døde ugift.
Arkitekt. Professor 1883. Har bl.a. anlagt Vestre Kirkegård i København og opført kapellet dér samt Mineralogisk Museum, Overformynderiet, Det Kgl. Bibliotek o.m.a.- (institutionernes beliggenheder i 1940erne). På hans gravsten på Vestre Kirkegård står: ”Han var en elsker og Kender af gammel dansk bygningskunst, en ypperlig lærer og kunstner, et kjærligt Menneske fuld af Lune, taalmodig i sin Dom over Andre”.
Kæreste med en Augusta i Slagelse. Det kan næppe være Augusta Clausen (s.d.), da hun forventes at skulle giftes med postmester Müller (s.d.).
Præst og forfatter (”Genboerne”, ”En Spurv i Tranedans” m.m.m.).
Datter af landfysikus i Næstved og læge ved Herlufsholm, borgerrepræsentant, direktør for Sparekassen i Næstved, etatsråd Ove Christopher Høegh-Guldberg (1805-69) og hustru Hanne Mariane Dorothea født Bilsted (1812-1871).
Søster til Julie Høegh-Guldberg (s.d.).
Se yderligere kommentarer under ”Høegh-Guldberg, Julie”.
Datter af landfysikus i Næstved og læge ved Herlufsholm, borgerrepræsentant, direktør for Sparekassen i Næstved, etatsråd Ove Christopher Høegh-Guldberg (1805-69) og hustru Hanne Mariane Dorothea født Bilsted (1812-1871).
Søster til Anna Caroline Høegh-Guldberg (s.d.) og tvillingesøster til Emmy Høegh-Guldberg. Desuden var der en yngre søster, Anna Margrethe Henriette Høegh-Guldberg, (1837-1912), gift i Næstved 1863 med overlærer ved Herlufsholm Hannibal Hoff (1831-1916).
Søstrene Anna og Julie Høegh-Guldberg ledsagede familien Lautrup på deres Italien-rejse, men det er uklart hvorfor - formentlig har de blot skullet have en dannelsesrejse. De synes at have ført en noget tilbagetrukken tilværelse under hele rejsen. Deres tilstedeværelse på rejsen må have haft noget at gøre med kaptajn Henning Frederik Bilsted (s.d.) i Viborg - han var en god bekendt af Lautrups og han var fætter til de to damer, som jo kom fra Næstved, hvor fru Cecilie Lautrup også havde sin søster Theodore (”Dora”), født Møller.
Som det fremgår af ovenstående, mistede søstrene Høegh-Guldberg begge deres forældre tidligt (en halv snes år inden Italien-rejsen).
På tidspunktet for Italien-rejsen boede Anna og Julie på Herlufsholm hos deres yngre søster og svogeren Hannibal Hoff (se ovenfor).
Cand. pharm., bryggerileder.
Omkring 1880 var der en voksende omsætning af bayersk øl til københavnerne og de gamle hvidtølsbryggerier blev indrettet til brygning af bayerskøl. I løbet af de fire år 1879-82 således Marstrand, Tvede, Rabeshave, Vogelius, Ravnsborg og til sidst Kongens Bryghus.
Even Ibsen syntes åbenbart at det ville være en god idé at få del i dette marked og grundlagde i 1880 Bryggeriet Dania som et interessantselskab med sig selv som ansvarshavende. Allerede før produktionen kom i gang blev selskabets navn´dog ændret til Bryggeriet Frederiksberg I/S.
Bryggeriet var beliggende på Lampevejen (nu Finsensvej) på Frederiksberg.
Ibsen havde i forvejen forbindelser i bryggeribranchen, idet han var ven af bestyreren af Bryggeriet Svanholm på Vodroffsvej, Frederik Heymann (brodersøn til Tuborgs stifter og direktør, Philip W. Heyman).
De mange mindre bryggerier, herunder Tuborg og Ny Carlsberg (Carl Jacobsen jr.), var op imod skarp konkurrence fra kaptajn J.C. Jacobsens Gl. Carlsberg. I maj 1881 forlød det, at kaptajn Jacobsen agtede at nedsætte salgsprisen for bayersk øl fra 20 til 18 kr. pr. tønde. Tuborgs Philip W. Heyman ønskede at de mindre bryggerier skulle stå sammen om at fastholde den bestående pris på 20 kr. og havde derfor til hensigt at invitere bryggerierne til møde herom. I den forbindelse skrev han 18.05.1881 et brev til Carl Jacobsen, Ny Carlsberg. Brevet sluttede således:
”.........Foruden Deres Bryggeri og Tuborgs Fabrikker er der jo yderligere Aldersro, Marstrand, Svanholm, Alliancen, Rahbecks Allé, Rabeshave, Tvede, Westberg og Madsen (og snart Ibsen og Kongens Bryghus) der brygge Baiersk Øl, og det maatte være nødvendigt at faa Alle disse under een Hat (Noget jeg troer maa kunne lykkes). Thi er der blot en Eneste af disse som ikke ville med (og maaske blive af med en simplere Vare til en lavere Priis), saa ville det efter min Anskuelse være en slet Handels-Politik af de Andre at slutte en slig Overeenskomst. Heldigst vilde det selvfølgelig være for alle parter, om man kunde formaae Gl. Carlsberg til at frafalde Projectet om Nedsættelsen (der dog kun vil komme de paagjældende Øltappere og aldrig Consumenterne tilgode); men dersom Herr Capt. Jacobsen bestemt har sat sig det i Hovedet, er det vel ørkesløs Gjerning at haabe nogen Forandring i den Retning. Øieblikkelig naar jeg hører fra Dem, at De har Deres Herr Faders Udtalelse om, at han for sin Part Intet har at indvende imod Deres Deeltagelse i en Overeenskomst, skal jeg sætte mig i Bevægelse for at faae de andre Herrer samlede til et Fællesmøde; men indtil jeg har noget Bestemt fra Dem i den Henseende strider det mod min Overbeviisning om Tuborgs Fabrikkers Interesse at foretage Noget, og en Udsættelse paa en Maaned er snarere til Skade end til Gavn. Mit Valgsprog er ”Never defer”. Ønsker De en mundtlig Samtale, og De lader mig vide naar, skal jeg med Glæde opsøge Dem.”.
Carl Jacobsens svarbrev samme dag sluttede således:
”........ Da jeg jo ...... på Grund af det allerede omtalte særlige Forhold hvori jeg staar til Eieren [af Gl. Carlsberg] ikke kan have saa frie Hænder i min Opposition som de Andre saa jeg kan kun gjentage at jeg meget ønsker at slutte mig i Ring med mine Andre Colleger, men ikke kan give et bindende Tilsagn.”.
I forbindelse med indkaldelse til det planlagte møde skriver Philip W. Heyman endvidere til sin brorsøn, bestyrer af Bryggeriet Svanholm:
”Kjære Frederik!
Du maa endelig ikke tro, at jeg har glemt din ven Ibsen; men deels vidste jeg ikke, at han allerede var saa langt fremme med sit Bryggeri, at han tænker paa snart at kunne brygge; deels kjendte jeg ikke det nye Bryggeris Navn. Det er en Selvfølge, at det kun kan være mig og de andre Herrer kjært at tælle Herr Ibsen imellem Collegerne, og dersom du vil være saa venlig paa mine Vegne at indbyde Herr Ibsen til at tage Deel i Mødet i Morgen i Seekamps Lokale Kl. 6, skal du have saamange Tak. ..........”.
Det vides ikke om Ibsen deltog i mødet, men han var ikke medunderskriver af den overenskomst, der blev indgået.
Det er uklart hvornår Ibsens bryggeri (Bryggeriet Frederiksberg) begyndte produktionen. Det vides at der fra starten bryggedes bayersk øl, men kort efter også hvidtøl. Bryggeriet brugte som det første i landet majs ved ølbrygning.
Bryggeriets levetid blev kort – det indgik i 1891 i De forenede Bryggerier og blev nedlagt.
Morbroder til Carl, Knud og Erik Larsen.
Ugift. Skomager i Slagelse boende i Smedegade, matr. nr. 272. I kompagni med skomagermester Carl Vilhelm Olsen (s.d.) gift med Frederik Ibsens søster Axeline (Firma Ibsen & Olsen),
Norsk forfatter (skuespillene ”Vildanden”, ”Peer Gynt”, ”Et Dukkehjem”, ”Gengangere” m.m.m.).
Som et kuriosum kan nævnes, at Ibsen skrev ”Et Dukkehjem” i Rom og Amalfi i foråret og sommeren 1879. I Amalfi boede han på Hotel Luna,, hotellet hvor Knud Larsen og familien Lautrup boede på hvert sit tidspunkt i 1881. Knud Larsen og hustru Anna Lautrup besøgte sammen igen hotellet i 1906 og 1929.
I øvrigt skrev Ibsen skuespillet ”Gengangere” i Rom og Sorrento i sommeren og efteråret 1881.
Ibsens skuespil beskæftiger sig meget med kvindesagen og begrebet fordomme, så det kan ikke undre, at han i januar 1879 harmedes meget over at hans bestræbelser for at skaffe kvinderne stemmeret i Den Skandinaviske Forening ikke lykkedes. Han havde i disse bestræbelser en forbundsfælle i Camilla Collett (s.d.).
Enke efter skomagermester i Slagelse Carl Ibsen , som døde i 1874.
Boede på sine gamle dage hos sin ugifte søn Frederik Ibsen (s.d.) i Smedegade, matr. nr. 272.
Ugift søster til Ane Kirstine Elisabeth Larsen født Ibsen (murermester Erik Larsens hustru).
Blev i familien kaldt ”Tante The”. Boede i Slagelse.
Medicinsk student, nevø af F.P. Ingwersen (s.d.). Se også ”Kierulff, Hans Peter Byberg” – muligvis er der en sammenhæng. Han er tilsyneladende aldrig blevet læge. Han kan i hvert fald ikke findes i gængse opslagsværker.
Kaptajn, formand for foreningen ”De danske Forsvarsbrødre” i Slagelse 1876-1896. Foreningens medlemmer bestod af tidligere soldater.
Også parthaver i Bryggeriet Poulsbjerg og daglig leder af bryggeriet 1875-96 (se note til faderens brev 25.10.1880).
Slagelse Museums note til en fugleskydningsplatte 1902 refererer til en forpagter Christian Ingwersen – det er muligvis hans søn.
Student 1879. Studiekammerat med Erik Larsen.
Studerede jura et år før han påbegyndte det medicinske studium. Blev senere reservelæge på St. Hans Hospital, overlæge ved Kommunehospitalet og Frederiksberg Hospital. Dr.med. 1891 og titulær professor 1902.
Norsk forfatter som udgav mere end 50 litterære værker og flere hundrede artikler og religiøse skrifter.
Examinatus Juris, bosat i Slagelse.
Vært i Haandværker- og Industriforeningen, Slagelse og senere også i Kjærs hus (traktørsted).
Landskabsmaler. Særlig kendt for værker fra Capri. Søn af malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann (s.d.) og billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Knud Larsen låner Holger 50 franc i juli 1881, så han kan komme hjem til moderens begravelse.
Datter af malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann (s.d.) og billedhuggeren Jens Adolf Jerichau.
Malerinde, født i Polen af tyske forældre. Gift 1846 med den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau (1816-1883). Se også note til Knud Larsens brev 19.januar1881.
Der var altid liv og glade dage hos fru Jerichau,
Anna Lautrup beskriver: ”En yndig aften havde vi, hyggelig over al beskrivelse, 2 yndige værelser, fuld af færdige og påbegyndte arbejder, torsoer med lys i hals og arme, dragter, skulpturer og malerier. Jeg kunne desværre ikke nyde det rigtigt, da Almas død havde taget på mig, og jeg var nervøs. Der var flere tyske til stede, så der blev holdt tyske taler. fru Jerichau var yndig, hvad hun så tog sig for, når hun skænkede the, og når hun dansede tarantella[Italiensk Folkedans], alt gjorde hun med lige megen ynde. Vi dansede og Lund gav scener, Ross og Krøyer agerede liniedansende. 6 herrer fulgte mig hjem kl. 2.” om søndag den 9. januar 1881.
Knud Larsen beskriver og så hvordan det er at være hos fru Jerichau:
I søndags otte dage var jeg til selskab hos fru Jerichau[2], hvor jeg morede mig aldeles fortrinligt. Vi dansede i hendes atelier, som var behængt med tyrkiske og persiske tæpper og opfyldt af en mængde af de forskelligste genstande, men ganske hyggeligt. Der var en glimrende tone over hele selskabet og der var et liv og en lystighed fra først til sidst og en frihed og ugenerthed, som intet andet sted.
Det var ligesom alle havde en fornemmelse af, at hos fru Jerichau opfører man sig mere frit, end hos andre og hun har også i sin person noget så hyggeligt og elskværdigt imødekommende, at man straks føler sig hjemme.
Man danser ikke der som andre steder pænt og adstadigt, der blev den aften danset med sådant et liv og humør, som jeg ikke har set før, forkert lige så godt som ret, forlæns og baglæns og damerne var lige så betagne af den glæde rigtigt at slå sig løs på et bal som vi andre. Vi dansede efter en lirekasse og da vi havde danset noget begynder manden pludselig at spille en Tarantelle[3]. I samme nu var fru Jerichau som et lyn ude på gulvet, skønt hun ikke havde danset før og John Poulsen[4] og maleren Ross kom nu også frem og dansede med. Det gik galt engang idet John Poulsen greb fru Jerichau om livet og snurrede hende rundt og så faldt de begge og trillede rundt, men det afskrækkede hende ikke, skønt hun jo er en gammel kone, men hun dansede med senere både Tarantelle og Saltarella[5], som vi også fik.
Krøyer og fru Lund dansede ligeledes med, og særlig smuk var Saltarella som blev danset aldeles fuldendt af Ross og fru Lund.
Vi morede os alle så glimrende, at da vi gik derfra syntes vi at vi aldrig havde moret os så godt nogensinde.
Vejassistent/vejbetjent i Slagelse. Sammen med bl.a. tapetserer T.C.G. Becker (s.d.) engageret i anlæg af spadseresti til skoven. Deltog i grundlæggelsen af Forskønnelsesselskabet. Aktiv som dilettantskuespiller. Boende på Vedskøllevej 9.
Embedsmand med flere midlertidige ministerposter. Sidste del af sit liv udfyldte han med livligt (mest utrykt) forfatterskab, hvori han viste sig som tilhænger af en alliance mellem Danmark og Tyskland og modstander af alle forsøg på at genvinde dele af Nordslesvig (mistet 1864).
Væver i Slagelse boende i ejendommen Stenstuegade 2, hjørnet af Stenstuegade og Rosengade, over for bagermester Schäfer).
Søsterdatter til Eva Margrethe Christensen, der var værtinde i Knuds og Eriks pensionat Vesterbrogade 23, København. Søsterdatteren boede også i pensionatet og var ansat dér.
Fabrikejer (brændevinsbrænder) og købmand i Slagelse med virksomhed (bryggeri) og forretning på Gl. Torv 5, hvor han også boede med sin familie. Ejede af gården Jernbjerggaard nord for byen, som i dag huser Landbrugs og Gartneriskolen. Se kommentar til ”Jernbjærg”, Erik Larsens brev den 30. november1880. Byggede 1853-54 Slagelse Spritfabrik. Forlod Slagelse omkring okt. 1880. Gift med Ines Frederikke Amalie Nagel (1825-1867)
Søn af Carl Gotfred Kierulff (s.d.). Gift med Marie (Mary) Cathrine Ingwersen.
Havde to brødre og to søstre:
- Anna Mathea (?) Muuse (?) Kierulff født omk. 1860
- Ines Nathalie Kierulff født omk. 1862
- Ludvig Arend Kierulff født omk. 1864
- En broder, hvis navn ikke umiddelbart har kunnet findes.
Se i øvrigt kommentar til ”Jernbjærg”, Erik Larsens brev 30.12.1880.
Tidligere manuduktør for Elmenhoff (s.d.)
Ifølge vejviser 1881 boende på Regensen og betegnet som student.
Ifølge vejviser 1881 boende Vesterbrogade 18, 3.sal (skråt overfor Erik Larsens pensionat) og betegnet som stud. theol.-
Erik Larsens (og måske Knud Larsens) yngre studiebekendte i København.
Dansk forfatter. Har bl.a. skrevet digte og prosa med beskrivelse af heltegerninger, f.eks. om episoder i krigen 1864 og har leveret teksterne til flere værker i Danmarks Melodibog. Også bidraget med tekster publiceret i Illustreret Tidende m.v. og måske derfor betegnet som en repræsentant for familiebladsrealismen.
Arkitekturmaler og -historiker. Professor 1871. Undersøgt og restaureret dekorationer samt udført den maleriske udsmykning i mange kirker, således i Roskilde, Sorø og Fjenneslev og i 1879-80 Skt. Peders Kirke i Slagelse. Litterært hovedværk: ”Roskilde Domkirke”, der udkom 1877 som 2. bind af ”Danske Mindesmærker”.
Student Nykøbing F. 1869, cand. jur. 1878, cand. polit 1882.
I en periode fuldmægtig på Merløse-Tudse herreders kontor (ligesom broderen Vilhelm).
Stiftsforvalter på Vallø 1900-1919.
Student Nykøbing F. 1872, cand. jur. 1877 og senere cand. polit.
Boede først i pensionat hos frk. Augusta Lønborg (s.d.), men blev senere Erik og Knud Larsens medpensionær i Pensionatet Vesterbrogade 23.
Nævnes som sagførerfuldmægtig og copist i Sø- og Handelsretten samt Statsvidenskab-studerende.
I en periode fuldmægtig på Merløse-Tudse herreders kontor (ligesom broderen Niels).
Krag beskrives som en fyr som elsker fest, og kommer ofte ret medtaget hjem.
Krag var fadder til Anna Lautrups og Knud Larsens søn Algot ved dennes dåb i Sct. Peders kirke, Slagelse, december 1890.
Maler, tegner og direktør for Kunstindustrimuseet i København. Illustrator, bl.a. til broderen Johan Krohns ”Peters Jul” (1866). Økonomiinspektør ved Det Kgl. Teater 1880-1893, operainstruktør 1885-1893 og en overgang (fra 1880) også kostumier ved teatret. Kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl 1885-1892. Havde tjenestebolig i teaterbygningen. Dette forklarer hans omgang med tidens kendte skuespillere samt at det af Erik Larsen nævnte slagsmål fandt sted på Kongens Nytorv.
Kronberg, Johan Julius Ferdinand (1850-1921)
Svensk maler, bosat i Rom 1877-89. Det må være en fejl at Knud Larsen har anbragt ham i kategorien billedhuggere, men måske skyldes fejlen, at Kronberg var nær ven af billedhuggeren Carl Hammar (s.d.) og derfor havde megen omgang med ham.
Kronberg stod for dekoration med Epheu-blade til Julefesten 1880.
Krøyer, Peter Severin, (1851-1909)
Portræt- og genremaler. Afgang fra Kunstakademiet 1870.
Udenlandsrejse 1877-81, heraf i Italien (Rom, Sora, Napoli) 1879-81. I sommeren 1880 malede han i Sora ”Markarbejdere i Abruzzerne” og ”Italienske Landsbyhattemegere”. Sidstnævnte billede fik den Thorvaldsenske Udstillingsmedaille på forårsudstillingen 1882. Ophold i Italien igen 1889-90 hvor han bl.a. gjorde ophold hos Kristian Zahrtmann (s.d.) i Casa D’Antino. Krøyer må have gjort indtryk på indbyggerne i den lille by, for de har givet en af deres gader navnet ”Peter Severin Kryer”.
Knuds værelseskammerat i Rom, og en del af ”Contubernalerne”
Forenet på en tegning af lavet af P.S. Krøyer. Forstiller de 4 værelseskammerater. Knud Larsen er øverst til højre. Derudover er der Schultz og Blichfeldt udover Krøyer selv.
Dansk botaniker og i 20 år direktør for Botanisk Have i København.
Hovedbogværk: ”Håndbog i den danske Flora” (1851). Desuden udgiver af det store billedværk ”Flora Danica” som var påbegyndt i 1761 og som Lange sluttede i 1883.
Tobaksfabrikant i Slagelse. Nedsatte sig i Slagelse 1873 med en grundkapital på 8 Rigsdaler. Købte i 1880 Roys (tidligere Schiangs) Tobaksfabrik på Nytorv som gang på gang var blevet udvidet. Henvisningen i Knuds moders brev den 8. oktober 1880 til aflevering af Langes bygning refererer formentlig til arbejde i forbindelse med overtagelsen af fabrikken. Lange var 1903-1910 Folketingsmand, 1910-1915 Landstingsmand.
Der har fra gammel tid været dyrket tobak omkring Slagelse. På denne baggrund groede en tobaksindustri op, som i en periode talte flere virksomheder. Den største var Vilh. Langes Cigar- og Tobaksfabrikker, der udviklede sig til i mange år at være én af landets førende.
Lange boede selv med sin familie på Nytorv 4.
Billedhugger. Afgang fra Kunstakademiet 1876. Ophold i Rom 1880-82 med finansiering af Akademiets Store Rejsestipendium. Igen i Rom 1885-88. Beskæftigede sig mest med græske og romerske emner.
Kaldenavn ”Mine”, død 1918 i København.
Murermester Erik Larsens moster var Anna Marie Erichsdatter, født 1779. Hun var gift med en fisker Ruhde i Kerteminde. Deres datter Johanne var gift med en tømrer Larsen i Nyborg og deres datter var Rasmine Larsen.